En uge efter åbning af restauranten på førstesalen er Hjørrings nye restauratør-par, Sille og Daniel, klar til at åbne også vinbaren i det tidligere Hereford House i Hjørring – nu Restaurant Bovem i Nørregade.
Det gør de på fredag, hvor huset som alle andre dage onsdag til og med søndag åbner klokken 17. Allerede fra i dag onsdag åbner restauranten med blandt andet lækre bøffer.
– Vi er blevet taget utrolig godt imod, og vi glæder os til at byde vores gæster velkomne. Fra på fredag kan gæsterne nyde et godt glas vin nedenunder, mens vi gør alt klar i restauranten på første sal. Man er også meget velkomne til at komme ind og nyde et glas vin, måske med lidt snacks, før turen går videre ud i byen til musik, teater eller noget af alt det andet spændende i Hjørring.
Uddrag af fristelserne på menukortet:
en oksemørbrad med hjemme lavet bearnaise
en forret før bøffen for eksempel carpaccio med frisk revet trøffel
en gang hjemme lavet ravioli til husets hønse consomme
Bestil gerne bord på telefon 20307722


