Det bliver garanteret festligt og fornøjeligt, når skuespiller Pernille Sørensen og kapelmester Henrik Baloo Andersen tager gæsterne med tilbage i tiden gennem det store sangkatalog af uforglemmelige klassikere, blandet med anekdoter om nogle af de allerstørste revystjerner og god anledning til at skråle med.
Få en tur bagom danskernes folkeeje, mens du rører både stemme og smilebånd i dette helt unikke foredrag med Sing-a-long, det bliver lige så festligt som da farfar var ung, når Pernille og Henrik byder op til fællessang i revyens tegn.
Aftenen starter med en dejlig 2 retters middag i Aalbæk Badehotels restaurant kl. 18.00 og består af vildtgryde med rodfrugter, råmarinerede tyttebær og grov urtemos, efterfulgt af lun æblecrumble med pisket vanille cremefraice. Arrangementet fortsætter i salen hvor Pernille og Henrik går på scenen klokken 20.00.
Pris for middag og billet pr. person DKK 599,-.
Ønskes der overnatning ifm. arrangementet kontakt da hotellet.
Lørdag den 25. oktober kl, 18.00 2025 på Ålbæk Badehotel.


