Der er tilkaldt ekstra medarbejdere, som arbejder dygtigt og koncentreret. Der er også skaffet ekstra køkkenplads i form af en smart vogn med køle- og fryserum fra Dansk Mobil Køkken. Vognen har restauratør Uffe Nielsen også forsynet med smart digital temperaturovervågning fra Hjørring-virksomheden ThermIT.

– Vi går aldrig på kompromis med kvalitet og fødevaresikkerhed. Vi har i forvejen ThermITs smarte system med temperaturovervågning, aflæsning, registrering af data og advarsel ved udsving i temperaturen ved fødevarer på frys og køl. ThermIT er installeret i Teatercaféen, i Café Vognporten på Børglum Kloster og i Restaurant Den Gamle Smedie på Børglum Bakke. Det er en stor lettelse og sikkerhed for os med digital egenkontrol i en travl hverdag, fortæller Uffe Nielsen.

ThermITs bæredygtige system er ganske enkelt en smart og enkel digital sensor placeret i køleskab eller fryser, som meget præcist aflæser den reelle temperatur og ved udsving sender advarsel til for eksempel restauratøren via telefon og computer.
Dermed kan der ved for eksempel nedbrud i strømforsyningen reddes fødevarer for store beløb. Fødevarer, og for den sags skyld også medicin, skal opbevares ved de lovpligtige, korrekte temperaturer og kan gå til spilde ved for høje temperaturer.
Diskussionen om post