Kosmetisk sygeplejerske Rikke Elisabeth Møller, som er ansat hos Larsen & Vorum – Kosmetisk Speciallægeklinik, er født og opvokset i Hjørring. Altså en ægte lokalpige med hjertet i Vendsyssel.
Siden maj 2022 har hun været en vigtig del af Larsen & Vorum Kosmetisk Speciallægeklinik, hvor hun med sit speciale i kosmetiske behandlinger skaber resultater, der fremhæver den naturlige skønhed.
Rikke kombinerer sin mangeårige erfaring som sygeplejerske på Kardiologisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital, med en tidligere karriere som optiker ved Nyt Syn i Øjencenter Nord. Denne baggrund har givet hende et skarpt øje for symmetri, proportioner og de små detaljer, der gør en stor forskel.
Rikke er kendt for sin rolige og tillidsvækkende tilgang, hvor tryghed, faglighed og perfekte detaljer altid går hånd i hånd. Hos Rikke er æstetikken altid i højsædet – hun lytter til dine ønsker, vejleder med den nyeste viden og skaber resultater, der ser lige så naturlige ud, som de føles.
På klinikken er de derfor også stolte af at have Rikke som en del af deres team, idet de ved, at alle vil føle sig i trygge hænder hos hende ved Larsen & Vorum – Kosmetisk Speciallægeklinik.


