Af Rikke Lomholt
Christiansdalsvej 83
Vrå
Jeg er kvinde. Jeg vil ikke tages for givet. Jeg vil tages alvorligt.
Længe inden folketingsvalget i 2019 lagde statsminister Mette Frederiksen og hendes rådgiver Martin Rossen en plan for, hvordan man skulle erobre magten.
Man ville vinde de vælgere, der gennem årene havde forladt Socialdemokratiet til fordel for DF, tilbage. Det blev som bekendt bl.a. til en strammere udlændingepolitik, en Arnepension primært rettet mod 3F´erne og en revision af dagpengesystemet med mulighed for at få forhøjede dagpenge ved sæsonbetinget ledighed, hvilket faggrupper som murere og tømrere høster fordel af.
Altså ændringer, der sigter mod den mandlige del af vælgerhavet. For kvinderne har man jo allerede styr på. Kvinderne tages for givet.
Her i Hjørring kommune tager man også de traditionelle kvindefag, de varme hænder, for givet. Så givet, at man gennem årene har prioriteret administration og ledelse, mens de varme hænder til gengæld er blevet skåret ned til et minimum. Under parolen centralisering er en lang række veldrevne skoler, plejehjem og dagplejemødre i lokalbyerne blevet lukket bl.a. med henvisning til, at det så har været muligt at finde besparelser på personale. Her er det altså igen først og fremmest de traditionelle kvindefag, der har stået for skud. Ydermere forhindrer et snævert politisk flertal med næb og klør, at nye borgerdrevne initiativer i lokalbyerne får gang på jorden. Senest har det gjort sig gældende i forhold til et friplejehjem i lokalbyen Tornby, hvor ansøgninger om lokalplan/byggetilladelse er blevet mødt med afslag.
Hvilke konsekvenser har det? I hvert fald to aspekter, der er værd at hæfte sig ved. Det første aspekt vedrører borgernes private liv, Eksempler: mange familier bruger længere tid på transport til og fra centrale skoler og institutioner. En institutionsdag på store enheder er ofte ensbetydende med en ekstrem mangel på voksenkontakt. Når ens gamle forældre får behov for pleje, begynder et nyt kørselshelvede mod de centraliserede plejehjem eller plejeboliger. Ofte langt fra det sted, hvor den ældre tidligere boede og har sit netværk.
Det andet aspekt handler om arbejdsvilkårene for de varme hænder. Sosu´en, pædagogen, sygeplejersken, der mødes med krav om øget fleksibilitet i arbejdstiden. Der samtidig skal løbe stærkere og stærkere. Der skal gå på arbejde og yde deres bedste. Som alligevel aldrig er godt nok. Og det skyldes ikke den enkelte medarbejder. Det skyldes, at de nuværende arbejdsforhold ganske enkelt er blevet for skrabede til, at det er muligt at levere.
Jeg ved, at der er rigtig mange kvinder i kommunen, der er godt trætte af at blive taget for givet.
Hvis jeg er så utilfreds, kan jeg så ikke bare stemme på SF? SF kæmper jo bravt for en anstændig normering. Men nej, det kan jeg ikke. Det er ikke en løsning. For ligesom kvinderne tages for givet, så bliver støttepartierne til Socialdemokratiet desværre langt hen ad vejen også taget for givet. Det gælder såvel i folketinget som i kommunalpolitik.
Det her kommunevalg er en oplagt mulighed for at gøre op med de politikere, der tager deres vælgere for givet. Noget positivt man kan lære af Mette Frederiksen / Martin Rossen er, at der er segmenter, som man er nødt til at tage alvorligt for at vinde magten. De kvindelige vælgere og de varme hænder, er segmenter, der skal tages alvorligt.
Jeg mener, vi her i kommunen fortjener mere end substansløse, ideologiske ordfloskler om, at vi skal trygt ind i fremtiden. Derfor synes jeg, vi skal stemme på politikere, der ikke tager os for givet, men tager os alvorligt.
Jeg mener, det er tid til at gå over midten. Om man stemmer på en politiker fra Konservative, Venstre, DF, Nye borgerlig eller Lokallisten er op til den enkelte. Men der kommer ikke til at ske ændringer uden en ny borgmester.
Som udgangspunkt synes jeg, det er mindre vigtigt, om det bliver Søren Smalbro eller Per Møller, der tager posten.
Vi skal en ny og anden vej.
Blå blok vil jo helst privatiserer hjemmeplejen og hvis du nogensinde har arbejdet for et privat firma ved du at der er det ét helligt mål: Overskud, Profit, ROI etc.
Det kan jo aldrig blive godt, hvad flere artikler fra rundt omkring i DK allerede har afsløret. Varme hænder kan ikke leveres af et privat firma hvis mål er overskudsgrad!
Hermed ikke sagt at det nuværende styre gør det godt endsige bare OK, men hvis du vil gå fra ‘slemt til værre’ så stem da endelig på højrefløjen.
Hej Klaus
Jeg forstår godt dit rationale, men jeg mener, du rammer ved siden af. For det første handler mit indlæg om de konsekvenser det har politisk, når et segment gennem en længere periode bliver taget selvfølgeligt. Arbejdsbetingelserne bliver værre og værre, fordi økonomien i forhandlingssituationer er et nulsumsspil. Hvis nogle segmenter skal have lidt mere, får andre lidt mindre. Gentages manøvren mange gange over tid, ender det galt. Og det er der, vi står nu.
Det du taler om, er den ”klassiske” diskussion om konsekvenserne ved at inddrage private aktører versus offentlige løsninger. Du har fuldstændig ret i, at et profitmotiv kan udhule borgerens værdi af ydelser og være medvirkende til, at de ansatte skal løbe hurtigere. Men det behøver ikke være sådan. Konkurrence mellem en offentlig og en privat aktør kan være produktiv. Husk på at borgerne ikke er tvunget til at benytte private aktører. Hvis de ikke er tilfredse, søger de tilbage i de offentlige tilbud. Derfor er private aktører tvunget til at sørge for, at såvel ansatte som kunder er tilfredse. Navnlig i en tid som den nuværende, hvor der er underskud af kvalificeret arbejdskraft på pædagog og pleje-området.
Men jeg forstår dit rationale, for jeg har selv tænkt i de samme baner i mange år.
VH Rikke
Du må rigtig gerne dokumentere dine påstande med fakta…….
Nu har det jo været rød blok med kong Arne i spidsen de sidste mange år, og har det gjort noget godt for områder som skoler, daginstitutioner, ældre og handicappede? Ja, jeg spørger bare……