Adskillige udrykningskøretøjer var tirsdag aften rykket ud til Vandværksvej i Hjørring, hvorfra der var indløbet en melding om sort røg.
– Det viser sig, at der ikke er brand på stedet, skrev Nordjyllands Beredskab på X. Der var dog røg på stedet, bekræfter beredskabskredsen.

– Røgen fra første melding, kom fra en skorsten, hvor man var i færd med at afbrænde træ, lød det videre.
Derfor var der intet slukningsarbejde på stedet, som blev forladt kort før kl. 19.30.
Foto: Presse-fotos.dk.


