Af Linda og Henrik Bom
Kære borgmester,
Tusind tak for din opringning til os forleden.
Det betød meget for os i HELE familien Bom, at du så mange gange under telefonsamtalen beklagede alt det, som kommunen har gjort mod os ved at tvangsfjerne vores tre børn i halvandet år.
Vi værdsætter, at du under samtalen igen og igen beklagede forløbet. Det lød som den kommunale undskyldning, som vi og andre har efterlyst.
Byrådsmedlemmerne Erik Høgh-Sørensen og Frode Larsen har virkelig kæmpet meget for denne sag. Vi er så taknemlige for den hjælp og støtte, vi har fået igennem dem. Uden dem var sagen slet ikke nået så langt.
Vi håber stadig, at pigernes uretfærdige gæld skal sættes i bero, indtil justitsministeren har truffet en beslutning.
Det er uretfærdigt, at kommunen fortsætter med at straffe de tre ofre, nemlig vores børn. Hvorfor skal de betale 165000 kroner?
Husk på, hvordan de flygtede fra forsorgsstederne, fordi de ville hjem til os forældre. De ville ikke tvangsfjernes.
De fik det meget dårligt på grund af kommunen. Så sæt gælden i bero, Hr Borgmester!
Men igen, det var i det mindste stort af dig, at ringe til os, og den ros vil vi gerne dele med andre.
Der gemmer sig jo et godt menneske, inde bag det ydre.
Gode påskehilsner.
Borgmester Søren Smalbro understreger dags dato overfor NordsøPosten, at det er rigtigt, at han har foretaget en opringning til Linda og Henrik Bom. I samtalen gav borgmesteren alene udtryk for et ønske om, at familien må komme godt videre.
– Jeg var meget bevidst om ikke at bruge ordet undskyld, da det har en helt anden betydning. At de tolker det som en undskyldning, er deres udlægning, men jeg har IKKE givet en undskyldning, hverken på egne eller kommunens vegne, fastslår borgmester Søren Smalbro.
Formålet med opringningen var ifølge borgmesteren at overbringe nyheden om, at byrådet ikke foretager sig yderligere i sagen
Borgmesteren beklagede sig rigtig mange gange overforløbet i sagen, som familiefar og borgmester, som blev sagt ordret.
Og de beklagelser han kom med, betragter vi som undskyldning, da det sidste i hans sætning lød således “Jeg havde et behov for at ringe og beklage”, det er en undskyldning i forklædning, men rigtig meget ros til borgmesteren for at ringe.
God Påske 🙂
De mærkelige procedurer må væk. Jeg husker stadig en fra Farsø, hor kommunen mente, at en 13 årig pige kunne flytte hjem til sin far, for han vile nok ikke gøre det igen.
Selv er Jeg for flere permanente børnefjernelser, hvilket er ganske få; MEN det skal gå 150% ordentlig til. Det er børnene der skal have en chance til og ikke forældrene.
Statistisk laver man så mange ustabile børn, der først blive almindelige, når de får almindelig folkepension. Fejlanbringelser har altid langtidseffekter. Der er jo ikke tale om ting, der bliver lagt i skuffen et stykke tid.
Tak for de pæne ord! Byrådsmedlem Frode Larsen og jeg har for længe siden offentliggjort vores tre mæglingsforslag på byrådsmødet 29.3:
1) … en undskyldning til Bom-familien for den alt for langstrakte tvangsfjernelse på halvandet år af de tre piger på i dag 8, 16 og 18 år.
2) … en udskydelse af pigernes kommunale gæld på i alt 165.000 kr. Pigernes sagsomkostninger kan udskydes, fordi justitsministeren overvejer en lovændring, og fordi Karina Adsbøl (DD) har stillet beslutningsforslag i Folketinget. Små børn må ikke kunne komme uforskyldt i kommunal gæld. Hjørring Kommune krænker FN’s børnekonvention.
3) … at Hjørring Byråd fremover fører bedre tilsyn med de ekstremt dyre tvangsfjernelses-sager. Bom-sagen har kostet skatteyderne 5 til 8 millioner kroner, herunder 630.000 kr. til kommunens eksterne advokater. De 5 til 8 millioner kroner kunne være brugt bedre på at forbedre kommunens skoler.
Pigerne fik det dårligere pga. tvangsfjernelsen. Det er næppe uden grund, at de undertiden flygtede fra institutionerne hjem til forældrene. De ønskede at samle familien.
Vi har brug for et system, hvor der kan skrides hurtigt ind med tvangsfjernelser, når det er nødvendigt, men ikke længere end højst nødvendigt.
God påske til alle!
Debat om private forhold i et medie ?
Ja, klart, når byrådet ikke gider vurdere størrelsen af de fejl, der er begået. De tre forslag fra Frode Larsen og mig blev på “demokratisk” vis fjernet fra dagsordenen.
Så ja, debat i et medie – og i øvrigt med hele Bom-familiens udtrykkelige og underskrevne samtykke.
Bortset fra den menneskelige tragedie har sagen kostet kommunekassen mellem fem og otte millioner kroner. De kunne være brugt på skolerne.
Til Henrik
I roser borgmesteren for at at ringe jer op og udtrykke sin beklagelse, og mener, at dette viser at den iskolde mand inderst inde har et godt hjertegodt hjerte. Jeg tror også, at manden inderst inde rummer no
Han anbefalede friplejehjemmet i Tornby for at få sin borgmesterstol – og han ringede desværre kun til jer for at dulme sin dårlige samvittighed, så han kunne få en god påske med lidt fred i sjælen. Han passede nøje på ikke at sige undskyld og komme med løfter, for så ville han få ballade med den gl. kaptajn og hans hold på broen. En beklagelse over telefonen var alt, hvad han kunne mande sig op til.
Hvor sølle; for borgmesteren kunne have lukket kommunens ufine sag med maner på sidste byrådsmøde, i stedet for at slå dørene i for alle tilhører og holde lukket formøde i hele 70 min. inden publikum atter fik adgang, og det viste sig, at punktet om Bom-sagen var fjernet overalt. Sagen var færdigbehandlet, og de 3 regninger a´55.000 var og blev sendt ud til de uskyldige børn.( Der var ingen nåde, som da golfklubben fik hele deres område foræret af kommunen, fordi forgængeren og hans hold fandt, at dette ville være den bedste løsning).
Hvor længe skal vi mon vente på, at Søren Smalbro finder ud af, at han nu sidder på borgmesterstolen og kan gribe styrepinden ? Her havde der været chance for en god begyndelse på at få genskabt tilliden hos borgerne.
Jo, Henrik, Smalbro har såmænd nok et godt hjerte inderst ind; men han tør af mærkelige årsager hverken vise det eller sige ordet UNDSKYLD. Meget bekymrende.