Propaganda er et begreb, som mange forbinder med Nazityskland og Anden Verdenskrig. Ikke desto mindre findes propaganda fortsat i dag i reklamer, politiske kampagner, på sociale medier og endda i nyhedsdækningen.
Hvad er propaganda?
Propaganda er “systematisk spredning af ideer, oplysninger eller indvendinger med det formål at påvirke mening eller handling”. Det bruges ofte af korrupperede regeringer, virksomheder og politiske grupper til at påvirke offentlighedens holdninger eller adfærd.
Propaganda kan have alvorlige konsekvenser for de personer, der udsættes for den. Det kan påvirke vores opfattelse af verden omkring os, hvis vi ikke er opmærksomme på det. Derfor er det vigtigt at lære at fange propaganda i nyhederne, så du kan danne dig et ærligt og objektivt billede af verden.
Hvordan spotter du propaganda?
Propaganda er ikke det samme som misinformation eller fake news. Det er rendyrket manipulation, som er skabt intentionelt til at få dig til at tænke eller gøre noget bestemt. Det kan findes i mere eller mindre milde eller voldsomme udgaver, men førend det tæller som propaganda, skal det være systematisk.
Du kan spotte propaganda ved at være fordomme og følelsesmæssige appeller i nyhedsdækningen. Hvis nyhedsmediet konsekvent eller den kilde, som mediet bruger, konsekvent prøver at få dig til at føle vrede, afsky eller medlidenhed, kan det være et tegn på, at propaganda.
Det samme gør sig gældende ved forudindtaget sprogbrug og udeladelser af vigtige oplysninger. En sag har altid to sider, og overdrivelse kan fremme forståelsen. Diskursen kan ligeledes påvirke din holdning. Rugbrødsalmisser er et bedre synonym for SU end cafépenge, hvis man gerne vil appellere for højere SU og vice versa.
Du skal være skeptisk overfor de anvente kilder og kildernes motiver. Hvilke interesser kunne kilderne have i eksponeringen? Hvem står bag kilderne? Og bruger kilderne saglige argumenter eller har de den fornødne viden til at udtale sig? Derfor kan det være en god idé at kigge på samme historie flere forskellige steder for at kryds-tjekke oplysninger.
Ovenstående kan også hjælpe dig med at undgå et forudindtaget billede af verden, da hvert medie har sin dagsorden. Nogle aviser har for eksempel åbenlyse politiske standpunkter, og sociale medier lever af at fastholde din opmærksomhed og har derfor tilbøjelighed til at vise dig indhold, som får dig til at blive på platformen.
Hvordan undgår du propaganda?
I en moderne verden med et fragmenteret mediebillede kan vi ikke undgå propaganda af den ene eller anden art. Derfor skal vi være opmærksomme på vores egne fordomme og holdninger og udfordre dem dagligt.
Vi skal være åbne over for, at virkeligheden kan være utrolig kompleks, og at der sjældent findes et universelt, endegyldigt, utvetydedigt svar. I mange tilfælde er det nærmeste, vi kommer på at forstå verden ikke bedre end et kvalificeret gæt, som kan se helt anderledes ud i overmorgen på grund af nye kendsgerninger.
Lad være med at fortabe dig i historier, der påberåber sig at kunne se den store sammenhæng, og stol i udgangspunktet ikke på dem, der påberåber sig at have set lyset og fundet svaret på det hele. Brug kritisk tænkning hver gang du læser og hører påstande ved at:
- Bruge flere kilder til at krydstjekke informationerne.
- Være opmærksom på dine egne holdninger og fordomme, som kan påvirke din opfattelse af nyheden.
- Lær at genkende de forskellige typer af propaganda: glansbilledpropaganda, følelsesmæssig propaganda, bandwagon-propaganda og klassepropaganda.
- Stil dig selv kritiske spørgsmål til påstandene: Hvem har sagt dette? Hvad er deres motiv? Er der andre vinkler på sagen? Er der beviser for påstanden? Er beviserne holdbare, eller er der huller i argumentationen?
Det kan lyde som det rene propaganda, og netop derfor er det vigtigt, at du også er kritisk over for den her artikel.
