HIFFI Cykler har ligesom alle andre nu i et år bokset med Covid-19, med begrænsninger og nedlukninger i stor stil, hvilket har betydet faldende medlemsantal og aktivitetsniveau.
Søndag den 28. marts 2021starter de ikke desto mindre sæsonen op igen med standerhejsning. Herefter vil der være træning søndage kl. 9.30 med planlagte ruter og onsdage kl. 18.30.
– Vi har valgt at sende nyhedsbrevet ud til både nuværende og tidligere medlemmer i håb om, at nogle af klubbens tidligere medlemmer har lyst til at støve cyklen af igen, oplyser formand Jens Kjærsgaard Nielsen.
– Har du en ven eller en bekendt, som kan være interesseret i aktiviteterne, så inviter endelig vedkommende med, tilføjer formanden hos HIFFI Cykler.
Foto: Arkiv.