Af Saliha Marie Fetteh
Cand.mag. i moderne mellemøststudier
Lektor og forfatter
Julen betyder for de fleste hygge og tid med familie og venner, mens andre ser den som en kærkommen pause fra hverdagen, midt i vinterens mørke, eller en stille stund til refleksion. Men for mig er julen først og fremmest mindernes højtid.
Jeg husker juletræet, da man endnu pyntede det med levende lys, og spanden med vand der stod klar i et hjørne, hvis der skulle gå ild i træet, når vi gik omkring det. Jeg husker derimod ikke én eneste af de julegaver, jeg fik som barn. Til gengæld står min mormors køkkenvindue lysende klart for mig – der hang en stor appelsin, pyntet med duftende nelliker, i et rødt bånd. Og på teaktræshylden over hendes køkkenbord, hvor kalenderlyset stod, fulgte nogle kravlenisser december måned alle mormors gøremål.
Allertydeligst mindes jeg dog mormors småkager. For selvom julen i Hirtshals kunne være kold og vindblæst, så var der altid varmt hos mormor på Ringvejen. Ikke fordi radiatoren kørte på fuldt blus, men fordi hun kogte klejner og bagte jødekager, finskbrød, brunkager og vaniljekranse, som på fineste vis blev presset ud af kødhakkeren, og nogle med kokos, jeg aldrig helt fandt ud af navnet på, men som smagte af jul. Så trådte man ind i mormors køkken i december, blev man ramt af den slags duft, der burde sælges på flaske.
Hun bagte også specier, men de var grønne, fordi hun rørte en smule frugtfarve i dejen. Jeg kunne stå og stirre på dem, mens de voksede i ovnen, hvor lyset fra ruden fik dem til at gløde endnu grønnere. De giftgrønne kager blev gemt væk i en rød hjerteformet kagedåse af plastik, og jeg kan stadig smage dem, hvis jeg lukker øjnene.
Mormor stod ved køkkenbordet med forklædet stramt bundet om livet, rullede dejen ud med koncentration og lidt stive fingre, mens den gode gamle Danmarks Radio spillede i baggrunden. Ingen Spotify, ingen “Last Christmas” på repeat. Bare mormor, dejen, en ekstra kop kaffe og en julestemning, der voksede i takt med duften. Først i køkkenet. Så ud i gangen. Og til sidst helt ind i hjertet på os børn.
I dag kan småkager købes i poser og dåser. De smager udmærket, men de mangler det bløde aftryk af mormors tommelfinger. De mangler historien. Og julen — den rigtige jul — handler netop om det: om de små fortællinger, der vandrer fra hånd til hånd og hjerte til hjerte, længe efter at den sidste småkage er spist.
Glædelig jul og godt nytår.
