Måske kender du som vendelbo allerede cirkusprinsessen Katja Schumann og hendes majestætiske heste, som nemlig holder til på et nedlagt landbrug lidt uden for Løkken.
Snart flytter hendes fortryllende verden ind på scenen i Store Sal på Vendsyssel Teater. Her præsenterer de nemlig en dobbelt verdenspremiere. Publikum kan se frem til en helt særlig forestilling, der vækker sanserne og blander det poetiske, det vilde og det cirkusmagiske i én uforglemmelig oplevelse.

Publikum bliver taget med i en fortælling om arv og mødet mellem fortidens håndværk og fremtidens muligheder —mellem alt det der var, og alt det der kommer.
Oplev en forestilling, hvor teatrets nærvær, filmens visuelle kraft og cirkuskunstens overraskende karakter væves sammen på scenen.
Læs mere og bestil billetter her hos Vendsyssel Teater.

