Fredag aften var der igen 1. Division, da Hjørring Futsal Klub (HFK) skulle en tur til Arena Randers, hvor Lastivka Randers ventede. Blot 8 mand og en gennemsnitsalder på 18,75 år, ville det på forhånd kræve en disciplineret indsats for at hive de tre point.
HFK fik en drømmestart på opgøret, da Mathias Toft efter 9 måneders fravær fra futsalbanen ikke havde glemt, hvor målet stod. 1-0 til HFK!
Efter 13 minutters spil scorede Lucas Andersen i sin 1. Divisionsdebut inden Marco Sørensen gjorde det til 3-0. Desværre reducerede Randers Lastivka kort inden pausen.
I anden halvleg var det Randers, der startede bedst, og reducerede yderligere efter ét minut i anden halvleg. Det kunne man frygte, slog de unge HFK-drenge ud, men i stedet var det igen Lucas Andersen og Marco Sørensen der var på pletten igen og gjorde det til 5-2.
Mod slutningen af kampen scorede Randers Lastivka til både 5-3 og 5-4. Men HFK-gutterne holdte stand og kunne sikre sig sæsonens første tre point!
I kampen var der også 1. Divisionsdebut til 16-årige Nuno Larsen og 17-årige Adriz Nowrozali, der begge leverede flotte præstationer!


