Uge 38 var sat af til cirkus i fase 1 på Sindal Skole. Det blev en fantastisk uge, som sluttede med en ikke mindre fantastisk og uforglemmelig cirkusforestilling for familierne til børnene. Skolen var så heldig at få økonomisk støtte fra BMMK, som er Børns Møde Med Kulturen.
Skolen havde i den forbindelse besøg af Søren fra Det Flyvende Kuffertcirkus. Søren lavede kort fortalt cirkusskole, hvor børnene kunne prøve kræfter med og dernæst øve blandt andet jonglering, balance, diablo, stylter, ethjulede cykler og meget mere. Søren er nemlig rutineret cirkusunderviser og ved lige præcis, hvordan man bedst lærer at jonglere eller køre på ethjulet cykel.
Som to dygtige piger fra 3. klasse så rammende fik sammenfattet det: “I cirkusugen har vi prøvet gøgl og akrobatik og fakir og vi har lart trulletraks og vi har øvet til den store cirkusforstillen og vores cirkus hed cirkussjov det har vært sjovt og arbejdt med cirkus Søren”.
Sikke et livsbekræftende cirkus!