Uddeler Bente Meibom fra Dagli’Brugsen i Tornby har indgået et stærkt samarbejde med Claus Gajhede i Yxengaard.
– Nu kan vi endelig løfte sløret for den helt nye Yxengaards kollektion af øl, vin, gin, bitter, lakrids shots, rom og en mjød, som er på vej, lyder det fra Bente Meibom.
– Vi har i samarbejde med Yxengaarden fået produceret en helt unik serie af lækre drikevarer med deres helt eget præg af Tornby, tilføjer uddeleren hos Dagli’Brugsen.
– Rommen er 15 år og fra den Dominikanske Republik, Gin fra Nordisk i Frederikshavn, øllet er fra Nibe Bryghus, hvidvinen fra Australien og rosé samt rødvin fra Italien, supplerer Claus Gajhede.
Etiketterne er designet ud fra billeder af nogle af de vikinger, der kommer i Yxengaard. Dagli’Brugsen donerer desuden 10 procent af salget til det populære rollespilssted i Tornby.