I serien ’Frit Vendsyssel’ udfordrer værterne et lokalt bjesklaug til at lave den ultimative, vendsysselske drikkelse. Nu kan du selv få lov til at smage, skriver TV2 Nord.
Perikum, tormentil og grønkål. Og så en god sjat smagsneutral snaps. Skål!
Grønkål er ikke en ingrediens, der er blevet brugt i bjesk på Hirtshals Museum tidligere, men nu er det en realitet.
I afsnit fire af serien ’Frit Vendsyssel’ udfordrer værterne Michael Guldbrandt og Rikke Kjølby det vendsysselske bjesklaug Aqua Vitae til at fremstille “Vendsyssel på flaske”.
Og det betyder altså, at der skal grønkål i.
Og resultatet overrasker museumsinspektør Chrestina Dahl, som til dagligt blandt andet hjælper gæsterne på Vendsyssel Historiske Museum i Hirtshals med at blande bjesk i museets laboratorium:
– Bjesklauget har fået udleveret nogle essenser, som de skulle få grønkålen til at spille op imod. De har fået et fornuftigt resultat ud af det, siger hun.
Vi har selvfølgelig været nødt til at kigge på, hvad vi ellers kan stoppe i den her bjesk for at få den grimme grønkålssmag ud af munden. Claus Mortensen, formand, Bjesklauget Aqua Vitae.
”Kun til kanten”
Bjesklauget Aqua Vitae har siden stiftelsen i 2003 mødtes to gange årligt til bjesksmagning og intern konkurrence. Der er blevet lavet bjesk på alt fra rav til de stærkeste chilier i verden.
Sidstnævnte kan ikke anbefales, lyder det fra lauget.
– Det smager nogle gange af terpentin, siger Jesper Jensen, som er medlem af lauget.
De erfarne smagsdommere er da også begejstret for den grønkålsbjesken:
– I har stillet os en udfordring, vi ikke har været udsat for før, men jeg synes, vi kan være resultatet bekendt, siger formand Claus Mortensen.
– Jeg synes, den smager fremragende. Den har den der klassiske bjesksmag. Den varmer godt og er rund i smagen, siger medlemmet Nicklas Andersen.
Frit Vendsyssel-bjesken er lavet på tormentil, perikum og frysetørret grønkål.
– Vi har selvfølgelig været nødt til at kigge på, hvad vi ellers kan stoppe i den her bjesk for at få den grimme grønkålssmag ud af munden, siger formanden med et smil på læben.
Bjesk?
Ja, hvad er bjesk egentligt?
Bjesk er kort fortalt en kryddersnaps. Typisk plukker man – eller sanker – urter i naturen i Vendsyssel, som man overhælder med smagsneutral snaps. Og det er her teknikken opstår.
Trækketiden – altså hvor længe snapsen er blandet med eksempelvis malurt – er afgørende for, hvor kraftig essensen bliver.
Efterfølgende filtrerer man urterne fra.
Når man så har sin malurt-essens, blander man den op med mere smagsneutral snaps til det ønskede blandingsforhold opnås – eller man kan kaste sig ud i at blande flere essenser sammen.
– Vi plejer at sige, at der ikke er noget, man ikke kan lave bjesk på, siger Nicklas Andersen fra bjesklauget Aqua Vitae i afsnit fire af Frit Vendsyssel.
Bjesklauget holder sig typisk til de klassiske, vendsysselske urter, men der uddeles også en ’fighterpokal’ til den bjeskmager, der tør at udfordre normerne, når de mødes til smagning og konkurrence.
En bjeskglad sygeplejerske
På Vendsyssels Historiske Museum i Hirtshals synliggør et køkken fyldt med flere hundrede bjeskessenser, hvor stor en del af Vendsyssel og Hirtshals, de gyldne dråber er.
Og det skyldes blandt andre en ganske særlig kvinde.
I 1930 blev Signe Hansen hjemmesygeplejerske i Hirtshals. Hun cyklede stornynnede rundt til patienterne i byen i al slags vejr.
I sit sommerhus på Kjul startede hendes interesse for urterne i klitterne, og hun forsøgte sig med at hælde snaps på dem.
– Folk fra nær og fjern dukkede op i Signes køkken for at få en kryddersnaps med hjem. Hun opfandt ikke bjesken, men hun fik folk i området til at tage den til sig, siger museumsinspektør Chrestina Dahl.
FRIT VENDSYSSEL
I serien ’Frit Vendsyssel’ undersøger Rikke, Michael og Ivan, om det er muligt at løsrive Vendsyssel fra resten af Danmark, hvis vendelboerne skulle få lyst til at gøre alvor af deres løbende trusler herom.
Signe Hansen producerede mere end 60 opskrifter på bjesk, og senere fik hun en bjesklærling: Hugo Nielsen.
Hugo Nielsen blev så interesseret i bjesk, at han åbnede en særudstilling på det lokalhistoriske museum: Signes Klitbjesker.
Signe forærede sine opskrifter til museet, men da særudstillingen lukkede, fortsatte gæsterne med at spørge til den.
– Bjesken er bare vigtig i Hirtshals. De lokale kommer ind og er stolte over bjesken og lokalområdet, fortæller Chrestina Dahl.
Da Signe Hansen døde i 1985 flyttede man hendes køkken til museet og gjorde det til en fast udstilling, hvor man den dag i dag, kan få sig en krydret brændevin med hjem fra sit museumsbesøg.
Og det er her, du kan få fingrene i en vaskeægte ’Frit Vendsyssel’-bjesk
Sådan får du fat i bjesken
Hvis der skal en lille skarp til frokosten eller julesilden, kan du selv få lov til at smage den ultimative, vendsysselske bjesk.
– Man tager selv en flaske smagsneutral snaps med på museet i Hirtshals, og så omdanner vi den sammen til en Frit Vendsyssel-bjesk, siger Chrestina Dahl.
Alkoholprocenten skal minimum være 37,5 %.
Det koster kun entrebilletten til museet – og selvfølgelig den medbragte flaske snaps.
– Bjesken bliver blandet, mens gæsterne kigger på, og så går man derfra med en bjesk med etiket og det hele.
Bjesken er drikkeklar efter 8-10 dage.
Skål.
Kilde: TV2 Nord.
Link til tidligere artikler