Forleden blev virkelig en rigtig god dag for Jan Joest Berg, Michael Bermann, Martin Stahl Skovsende, Christian Rytter og Lars Andersen.
– Vi har længe snakket om Restaurant Abstrakt og deres skurmenu. Så kom endelig dagen, hvor det skulle prøves. Simon kræsede for os fra klokken 17.30 og helt frem til klokken 23 med gode vine og mad i absolut verdensklasse ude i det lille autentiske skur i baggården på Hirtshals Havn, fortæller Jan Joest Berg.
– Spændende aften, hvor man virkelig får pirret sine smagsløg. En oplevelse, hvor man får smagt noget af det fineste, hav og landjord kan levere, men samtidig viser Simon også, at helt simple råvarer kan sættes sammen til noget VIRKELIG lækkert, hvis det er gjort på den rigtige måde, uddyber Jan Joest Berg.
– Tusind tak for lån af din mand Kamilla Schiøtt Christensen og tusind tak for en fantastisk oplevelse, slutter Jan Joest Bergs hymne til Abstrakt.
Foto: Privat.