Smalkost betyder kort fortalt mangel på fornødenheder, især mad, men det er trods alt og heldigvis slet ikke der, danskerne er endnu. Ikke desto mindre skal kommunerne prioritere skarpt.
KL og regeringen har nemlig netop aftalt, at kommunerne i 2023 kan bruge 18,5 milliarder kroner til at bygge og renovere for. Det er væsentligt færre penge end i 2022, hvor tallet lød på 20,2 milliarder kroner, skriver TV2 Nord.
– Der er sket voldsomme prisstigninger indenfor byggeriet på råvarer og byggematerialer. Så i virkeligheden er der tale om et mærkbart indhug i, hvor mange penge kommunerne har til at lappe huller i cykelstierne og til at bygge nye plejehjem, lyder fra Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom i Sydbank.
Kommunerne står derfor over for en svær opgave. Vil man prioritere kernevelfærden inden for blandt andet folkeskoler og ældrepleje, eller vil man bruge pengene på eksempelvis asfalt og anlæg?
– Aftalen betyder, at vi får færre penge til at lave veje, skoler og anlæg for, så det vil betyde en nedgang i de kommunale anlægsinvesteringer. Det er rigtig ærgerligt, siger Søren Smalbro (V), der er borgmester i Hjørring.
– Vi er i arbejdstøjet med budgetlægningen og tilstræber selvfølgelig at gøre det så godt som overhovedet muligt, men svært, ja det bliver det de kommende år, understreger Søren Smalbro.
Antallet af ældre stiger i Nordjylland de kommende år, så der bliver behov for at bygge nye plejecentre. Ifølge Mathias Dollerup Sproegel skal folk dog ikke frygte for, om de i fremtiden kan få en plads på et plejecenter.
– Selvfølgelig skal man nok finde nogle løsninger ude i kommunerne. Man må lave de her prioriteringer. Og mon ikke man mange steder vil komme frem til den konklusion, at man udskyder en række anlægsprojekter og i stedet prioriterer den nære kernevelfærd. Det vil i hvert fald være mit bedste bud, siger han.
Det er ifølge finansminister Nicolai Wammen (S)den høje inflation samt investeringen i det danske forsvar, der har betydet, at kommunerne ikke får flere penge i år:
– Vi er i en situation, hvor vi virkelig skal være tilbageholdende med at sætte gang i tingene derude, fordi inflationen er så høj, siger finansministeren.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.
Det er jo meget enkelt. Når der sådan bygges løs, så er det penge der fosser ud af de privates lommer.
Så man har altså taget et valg, der betyder færre udddannede i det offfentlige(outsourcet elller ej) og altså også færre nybygninger.
Og Jeg er lidt træt med den om de gamle. Hæjst en almindelig folkeskole er under 50 år.
Og øh nej. De kommende år skal der ikke byges et ebeste ny plejecenter. Man skal langt mere for de gamle bliver mere i ders hjem til enden er nær og måske lokke lidt flere til at bo sammen med en vis assistance.
Det helt vilde skal jo ikke gentages såsom det i Tornby.
Og fra 18,5 mia til 20 er jo faktisk ikke meget men i snit 7,5%.
Et af modtrækkene er, at en lang række energiproducenter og forbrugere ser det faktualle i øjnene. Der ødsles for milliarder af god varme og electricitet pga af ren genstridighed. Gasturbinerne i Hirtshals er alt for dyre sammenligned me dvarme fra vindkraft og solpaneler.
Her burde man også gå fra hus til hus og på en sober måde anbefale individuelle forbedringer.
Som det er idag kan fjernvarmen i Hirstshals slet ikke betale sig, npår der er andre muligheder. En luft til vand varmepumpe ved hvert hus eller ejendom giver straks, man går fra 16 til 12.000 ned i varme for en større husstand.
Strøm bliver også billigere. Vi sparer i import. Vi er mindre afhængige af andre. Sidste argument kommer fra selveste Putin; men det er et godt argument, at selveste EU i det høje på dette område er ramt af sund fornuft.