Hirtshals Fiskefestival og Nordsøen Oceanarium er igen vært for smørrebrødskonkurrencen Årets Sild, hvor de ni deltagende restauranter skal fremstille det smukkeste stykke smørrebrød med marineret sild på baggrund af gammeldags modnet sild. Der kan købes billet til konkurrencen, som inkluderer en miniudgave af alle ni anretninger, så man kan smage med.
Deltagerfeltet består i år af:
Restaurant Møntergade med køkkenchef Karina Pedersen, som tidligere har vundet konkurrencen.
Norlys Kantine med køkkenchef Benjamin Albæk, som deltager for første gang.
Company House 4 (ISS Kantiner) med sildeeksperten Rune Kromann ved roret, som har deltaget tre gange tidligere.
Cheval Blanc Kantinen på NOVI Forskerpark / NOVI Science Park med køkkenchef Thomas Guldhammer Karlsen, som har ledet flere nordjyske topkøkkener.
Restaurant Remouladen i Vejle med køkkenchef Kristian Vorsø Jørgensen, som har været snublende tæt på sejr et par gange.
Den lokale Restaurant Lilleheden med Ejvind Kjeldsen Jensen som sildemester, der har vundet konkurrencen flere gange.
Restaurant Bgær i Odense med Benjamin Mosskov ved roret.
Restaurant Norrlyst, ny og anmelderrost, med køkkenchef Bjarke Just Nielsen, som deltager for første gang.
Restaurant ANX i Århus, som hører til den to-stjernede Frederikshøj med Samia Lindschov Kjeldgaard i spidsen og deltager for første gang.
Alle deltagerne får gammeldags modnede sild som råmateriale, og skal derfra krydre fileterne og kreere et stykke smørrebrød for dommerne, som i år er:
Bo Jacobsen, kok emeritus
Dennis Kindberg, Uddannelsesleder EUC Nord
Anette Ladefoged, direktør Tenax
Esben Sverdrup Jensen, direktør Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Lars Kragelund, Arcus Gruppen
Rasmus Palsgård, madanmelder og journalist, Feinschmeckeren og 360 Eat Guide
Ud over en check på 15.000 kr. får vinderen af ‘Årets Sild’ også sat deres sild i produktion hos Lykkeberg 1899.
‘Årets Sild’ vil komme i Lykkeberg 1899’s sortiment i dagligvarehandlen i 2023.