Vendelboerne kan søndag morgen mange steder stå op til en lidt hvidere verden, hvor vinteren i et vist omfang er vendt tilbage efter den vådeste januar nogensinde.
Der er nemlig kommet og vil fortsat komme lidt sne mange steder, men efterhånden bliver det tørt med nogen eller en del sol, idet temperaturen stiger til mellem 1 og 5 graders varme, noterer DMI.

Let til frisk sydvestlig vind, ved kysterne op til hård vind eller kuling, en overgang lidt aftagende, hvorefter den hen på formiddagen drejer mod nordvest.
Om aftenen og om natten overvejende klart vejr, bortset fra nogle lokale tågebanker. Svag til jævn vind, som mest vil være mellem nord og vest.
Temperaturen falder til mellem 3 graders varme og 2 graders frost.