Søndag klokken 10-16 holdes årets sidste sommerloppemarked på marken bag Shell-tanken ved rundkørslen i Tversted.
Arrangørerne kan se tilbage på nogle forrygende loppemarkeder, og kan allerede nu love en gentagelse næste sommer.
– Vi er totalt blæst bagover den overvældende interesse og tilslutning, der har været til vores lopper bag tanken . I søndags nåede vi vist max kapacitet med 42 kræmmere, der stillede op både lokale og kræmmere der kom langvejs fra, fortæller en af arrangørerne, Merete Nielsen fra de to helårs-genbrugsbutikken på tanken.
– Vi holder det sidste marked i denne omgang søndag. Byens populære pølsevogn er på pladsen, og der kan købes sodavand og kaffe med mere. Efter søndag vil vi evaluerer på konceptet, så vi til næste år kan bruge de erfaringer, vi har fået efter de her fire søndage. Men ingen tvivl om det vil blive gennemført igen næste år.


