Af Søren Andreas Jensen

Kære kommende folketingsmedlemmer.
I Danmark siger vi altid, at vi har gratis sundhed. Hvis du brækker armen eller bliver syg, kan du gå til lægen uden at betale. Men så snart problemet sidder i munden, er det pludselig en helt anden historie. Hvorfor er tænder ikke en del af kroppen?
Det giver simpelthen ikke mening, at tandlægen ikke er gratis. Tandproblemer kan gøre virkelig ondt og påvirke hele ens hverdag. Alligevel kan en tur til tandlægen koste flere tusinde kroner. For mange familier er det rigtig mange penge. Nogle må faktisk vælge tandlægen fra, fordi de ikke har råd.
Det betyder, at folk går rundt med smerter i lang tid, fordi de venter med at få hjælp. Problemerne bliver bare værre, og til sidst bliver det endnu dyrere at få lavet tænderne. Det kan skabe stress og økonomiske problemer for helt almindelige familier.
Hvis vi virkelig vil kalde Danmark et velfærdssamfund, burde tandlæge også være gratis. Tænder er en del af kroppen, og alle burde have råd til at passe på deres sundhed. Det er vildt, at vi ikke ser det som en selvfølge.
Det er, som om vi glemmer alt det fra halsen og op.


