Af Søren Bo Jørgensen
Digetvej 28
Uggerby
Hej Vestas
Kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres holdning til de metoder, købere af jeres møller bruger.
Der er mange eksempler på lodsejere og vindmølleentrepenører, der bruger adskillige millioner på at købe sig til boliger i lokalsamfund, som ligger i vejen for mølleopsætning.
Lokale borgerforeninger og klubber modtager penge for at “skabe en god lokalforankring” og som i vores tilfælde nærmest presse ældre mennesker fra deres gård.
Det kan godt være, at det er “inden for reglerne”, men absolut ikke en værdig måde at opføre sig på.
Når Vestas på den måde er med til at understøtte sådan en opførsel, ved at sælge møller til dem, kunne jeg godt tænke mig at høre, om I har et kodeks for god forretningsetik.
Når man når en størrelse som Vestas, mener jeg, at I har et medansvar for den foregående sagsbehandling i kommuner og i de områder, hvor der skal sættes møller op.
Den efterhånden meget utiltalende måde at agere på i vores små lokalsamfund er et stigende problem både for byråd og beboere.
Jeg mener, at I som virksomhed må påtage jer en del af det ansvar, der ligger i disse problematikker.
I må som virksomhed også tage det ansvar, at det er jeres produkter, der skaber så meget ulykke og fortvivlelse på stort set enhver plet i Danmark, hvor der sættes møller op.
I ved, og regeringen ved, at disse mastodonter på ingen måde hører hjemme på land. De hører til på havet .
Det brand, som I har brugt så mange år på at skabe, er ved at krakelere, når små lodsejere og vindmøllefirmaer alle løber efter den sidste krukke guld på land, og efterlader så mange ulykkelig mennesker som naboer til disse kæmpemøller.
Link til tidligere artikler
