Et gribende drama om to søstre, som vokser op sammen i 1950’ernes Rio de Janeiro, men hvis veje skilles, mens de endnu er unge. Guida bliver gravid med en græsk sømand og drager ud i verden. Eurídice, som er en talentfuld pianist, håber på at blive optaget på konservatoriet i Wien, men bliver også gravid.
Søstrene er lige uheldige med deres mænd, og faren slår hånden af Guida, da hun kommer alene hjem med sit barn. Guida tror, at Eurídice er taget til Wien, mens Eurídice ikke får noget at vide om sin søsters hjemkomst, så igennem et langt liv længes de efter hinanden – uvidende om, at de bor nærmest dør om dør.
Filmen vises også den 16., 17. og 19. september kl. 19.30 i Lønstrup Café Bio.