Der gøres i disse dage og timer klar til sommermarked ved Aktivitetshuset Solhjem i Bjergby, der afholdes lørdag og søndag den 20. og 21. august kl. 11-16.
Huset er begge dage fyldt med med aktiviteter. Omkring og i huset, er der masser af boder og lopper. Der sælges strikkede og syede ting. Salg af pileflet, keramik og smykker.
Lokale kunstnere udstiller og sælger nogen af deres malerier. Der laves pande-kager, der serveres Vendiakaffe, kage og bjesk.
Du har lørdag fra kl. 13.00 mulighed for at smage vin produceret af de lokale vinbønder i Bjergby. Søren og Helge har vinplanter i deres haver, og de vil gerne fortælle og hjælpe dig på vej, hvis du selv vil producere vin. Du kan måske også smage deres bedste nordjyske rødvin og hvidvin kåret i 2021.
I kælderen har Vendia kaffe risteriet i gang søndag fra kl 13. Der kan smages og købes kaffe.
Solhjem Bryglaug brygger øl i kælderen både lørdag og søndag, og mon ikke der er smagsprøver her også. De erfarne bryggere giver gerne gode råd, og du kan også overveje at blive medlem af bryglauget.
Uggerby Husflid som er en del af Aktivitetshuset Solhjem holder også åbent på sommermarkedet, så du har mulighed for at prøve drejebænke, og se alle de spændende ting der kommer ud af de gamle håndværk. Husflid er kreativt håndværk og håndarbejde. Der strikkes og kniples, der farves og spindes garn. Der laves kunsthåndværk, billedkunst, hobbyting, trædrejning, smykker og broderi. Uggerby Husflid starter snart efterårets kurser. Kommer børnene med, kan de måske få en snurretop drejet i træ.
Du kan også se de nyrenoverede dyr på Peterspladsen. På væggene hænger stadig billeder og malerier fra Peter Jensen’s liv. Der er også dukket nye malerier op. Foreningens medlemmer viser gerne rundt, også på markedsdagen.
Diskussionen om post