Lørdag har Hjørring Sommerspil haft den første weekendprøve på Shrek the Musical. Det har ifølge de gode teaterfolk været en fantastisk dag.
– Vi har tilbragt nogle gode timer sammen, hvor vi har haft fokus på fællesskab. Noget, der er helt essentielt, når vi skal arbejde tæt sammen i mange timer, uger og måneder. Vores fælles mål er at skabe en uforglemmelig forestilling, lyder det fra Hjørring Sommerspil.
Formiddagen blev brugt på samarbejdsøvelser, som hjalp dem med både at lære hinanden bedre at kende og få indblik i de forskellige karakterer i stykket. Efter en velfortjent fælles frokost gik de videre med den første sangprøve.
Alt tyder kort fortalt på, at det bliver en helt fantastisk forestilling til sommer!
Foto: Hjørring Sommerspil.


