Mens Ruben, der er trommeslager, kæmper med at lægge et misbrug bag sig og bryde igennem med musikken, sker det værst tænkelige.
Ruben mister i løbet af kort tid hørelsen og må starte en erkendelsesrejse ind i en fremmed verden. Han er nødt til at gå ind i lydens mørke uden frygt for det ingenting, der venter.
Mikkel E.G. Nielsen blev hædret med prisen for Bedste klipning ved Oscar-uddelingen i 2021.
Derudover fik Sound of Metal en pris for sin innovative brug af lyd. Og fraværet af den.
Filmen vises også den 7., 8. og 10. oktober 2021 kl. 19.30 i Lønstrup Café Bio.

