Lørdagens pladebasar i Musiksalen hos Vendsyssel Teater i Hjørring samlede atter mange udstillere og besøgende med stor passion for den rigtige musiklyd i riller.
Besøgstallet var ved middagstid ikke helt på højde med pladebasaren i marts måned samme sted, og mon ikke det skyldes strand-vejret?
Der var som altid masser af spændende musik at kigge på, købe og sælge samt ikke mindst at snakke om. En pladebasar er også en herlig tur gennem minder. Nostalgi er moderne.

Flot arrangement og masser af roser fra NordsøPostens udsendte til arrangørerne Kim Bjerg med flere samt Vendsyssel Teater, der rummer masser af muligheder for alle, samt Hos Uffe Teatercaféen, som tilbød lækker lørdagsfrokost.



