Det blev en spændende og givende aften for de mange, der onsdag deltog i kirkegårdsvandringen omkring Horne Kirke. Inge Merete Christensen var særdeles godt forberedt og havde fundet mange spændende historier frem.
Vandringen begyndte ved familiegravstederne, hvor mange generationer tidligere blev begravet i de samme firemandsgravsteder. Det er en form, der i dag er på vej ud, forklarer efterfølgende Jacob Madsen fra Udvalget for Sogneaftener.
Næste stop var ved mindestenen for Margrethe Gaardboe, hvor deltagerne hørte beretningen om, hvordan hun i lang tid efter sin mands drukning gik langs stranden i håb om at finde hans lig. Herefter gik turen til præsteparret Løwes gravsted; præsten blev enkemand allerede som 36-årig og stod alene med fem børn i alderen 0 til 7 år.
Herefter blev de tre jernkors og deres indskrifter gennemgået, inden vandringen nåede frem til bronzealdergraven, som er det absolut ældste anlæg på kirkegården.
Ved pastor Friis’ gravsted blev der fortalt om de mange børn, der hviler der. Også gravstederne for pastor Bitsch og Tophøj blev passeret, inden turen fortsatte til den nye kirkegård, som blev skænket af Peder og Martha Højer Olesen efter deres død. Ved fællesgraven fortalte graver Vibeke Nielsen om udviklingen inden for kistebegravelser og urnenedsættelser.
Aftenen sluttede i menighedshuset, hvor kaffen ventede, og hvor Inge Merete Christensen rundede arrangementet af med en fortælling om aftægtskontrakter og førte deltagerne via Kanslergadeforliget i 1933 frem til det velfærdssamfund, Danmark kender i dag.
Mange deltagere gav efterfølgende udtryk for, at det havde været en både oplysende og udbytterig aften.
