For René Ejstrup Larsen er dét at værne om sit lokalmiljø en naturlig del af at være lokal købmand, og i samarbejdet med Ren Natur får han mulighed for at bidrage til et renere lokalområde og støtte de lokale foreninger. Projektet taler ind i nogle af SPAR kædens vigtigste mærkesager.
– Det er en vigtig dagsorden at sørge for en renere natur, både for miljøet og for lokalbeboernes skyld. Den lokale nærhed er en stor del af SPARs DNA, og det er vigtigt for os at bidrage til et rart lokalområde, støtte det lokale erhvervs- og fritidsliv og passe på naturen. Det virker derfor helt naturligt for os at sponsorere de lokale foreninger, så vi kan få så mange lokale affaldsruter på kortet som muligt, siger Kim Scheuer Nielsen, konstitueret kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
I år er der foreløbigt udbudt 468 ruter fordelt på 37 kommuner, hvoraf én ruter går gennem Hirtshals. Indsamlingerne foregår mellem 1. maj til og med 24. oktober under hensyntagen til de gældende Covid-19 forholdsregler om afstandskrav og krav til gruppeantal på tidspunktet for indsamlingen.
Der er plads til flere
Der er allerede mange foreninger tilmeldt på tværs af landet, men René Ejstrup Larsen opfordrer interesserede foreninger til skynde sig at tilmelde sig på rennatur.org, for der er kamp om pladserne, men der er stadig mulighed for at få tildelt en rute, hvis man er hurtig.
– Det er en god måde at gøre noget nyttigt for sit lokalsamfund og samtidigt bruge tid sammen socialt i trygge rammer. Hver forening får også et økonomisk bidrag for sin indsats, som kan falde på et tørt sted under en lang corona-nedlukning, siger købmand René Ejstrup Larsen fra SPAR i Hirtshals.
Sidste år blev der over hele Danmark indsamlet 1.4 millioner stykker affald, hvoraf SPAR samlede over 150 tusinde stykker affald i samarbejde med lokale foreninger. Med støtte fra KFI, giver SPAR via samarbejdet med Hold Danmark Rent om Ren Natur et økonomisk bidrag til de deltagende lokale foreninger som tak for indsatsen.
Håbet er, at det lykkes at samle endnu mere henkastet affald i 2021 og dermed gøre en stor forskel for både dyr og menneskers miljø.