Steven Spielberg vender tilbage til science fiction-genren med storfilmen Disclosure Day, der i dag har premiere i MovieHouse Hjørring..
Filmen beskrives allerede som Spiebergs mest ambitiøse sci-fi-eventyr siden Close Encounters of the Third Kind og kredser om spørgsmålet: Hvad ville der ske, hvis menneskeheden endelig fik bevis for, at vi ikke er alene i universet?
I centrum står Emily Blunt som tv-meteorologen Margaret Fairchild, der efter en mystisk hændelse begynder at opleve uforklarlige fænomener. Samtidig forsøger cybersikkerhedseksperten Daniel Kellner, spillet af Josh O’Connor, at afsløre en gigantisk sammensværgelse om skjulte møder med udenjordisk liv. Jagten på sandheden bringer dem på kollisionskurs med både myndigheder og magtfulde interesser.
Bag kameraet står Steven Spielberg, mens manuskriptet er skrevet af David Koepp, der tidligere har samarbejdet med instruktøren på blandt andet Jurassic Park og War of the Worlds. Filmen har desuden musik af den legendariske komponist John Williams.
Internationale anmeldere fremhæver især filmens spænding, storslåede billeder og den klassiske Spielberg-følelse af eventyr og undren.
Flere kritikere peger samtidig på, at Disclosure Day kombinerer konspirationsthriller med følelsesladet science fiction på klassisk Spielberg-manér.
Disclosure Day har som nævnt indledningsvis premiere denne onsdag i MovieHouse Hjørring.


