Onsdag den 29. juli danner Tversted Skole rammen om en aften, hvor både maden, musikken og den lokale sommerstemning får lov at fylde. Skolekøkkenet inviterer til spisning under det ikoniske ur, inden skolegården forvandles til koncertplads.
I centrum står den vestjyske sangskriver Ninna Andreasen, som af mange beskrives som “en kvindelig Allan Olsen” – ikke for at efterligne, men fordi hun deler hans evne til at folde historier ud med både skarphed, lune og nærvær.
Med sit nye album “Den her bakke har jeg tænkt mig at dø på” har hun cementeret sin position som en original stemme på den danske folk-rock-scene, hvor hun kombinerer rå ærlighed med melodisk styrke.



