I det naturskønne område ved Løkkensvej 435 ligger Stensgård Jordbær lige vest for Liver Å. Virksomheden har gjort sig særdeles positivt bemærket med en særlig høj kvalitet og udsøgt smag på sommerens jordbær.
Markerne drives i et stærkt partnerskab mellem Andreas Andersen og Mikkel Bremen Simonsen, som er 2. generation i virksomheden og begge brænder for at levere de bedste bær til deres kunder, som de har i det meste af det nordvestlige Vendsyssel.
Stensgård Jordbær er kendetegnet ved en omhyggelig dyrkningsmetode, hvor der tages hensyn til både miljø og bæredygtighed. De friske jordbær høstes først, når de er helt modne, hvilket sikrer en optimal sødme og saftighed. Kombinationen af den gode jord tæt ved ådalen skaber sammen med makkerparrets store viden de perfekte betingelser for planterne, hvilket resulterer i jordbær med en intens smag og en uimodståelig aroma.

Andreas og Mikkel har da også en vision om at tilbyde jordbær af aller højeste kvalitet og arbejder konstant på at forbedre deres produktionsteknikker. Deres passion for bæredygtighed og lokal produktion skinner igennem i hver eneste bær, der forlader marken. Kunderne kan derfor være sikre på, at de får en naturlig og velsmagende oplevelse, når de vælger Stensgård Jordbær.
I flere henseender er det da også en livsstil at være jordbæravlere, hvis man være det efter makkerparrets filosofi. I sommeren og højsæsonen er det kort fortalt et fælles projekt for alle medlemmer af de to familier, at markerne passes, jordbærerene plukkes til levering og gæsterne bliver taget godt imod i marken.

Søndag var dog den sidste med pluk selv hos det skarpe makkerpar, som fortæller, at de har haft en rigtig god sæson, som i kraft af de forskellige sorter, der dyrkes, strækker sig lidt længere end hjemme i folks egne køkkenhaver. Som oftest med start i midten af juni og helt hen til slutningen af juli.
Uanset, om du bruger deres jordbær i desserter, salater eller blot nyder dem som en sund snack, vil de uden tvivl bringe glæde og smagsoplevelser til enhver lejlighed.
Allerede nu glæder vi os derfor til næste sommers suveræne smagsoplevelser fra Stensgård Jordbær.



Super gode og lækre jordbær.