Borgmester Arne Boelt og de lokale socialdemokrater har fået en kærkommen hjælpende hånd fra statsminister Mette Frederiksen, som i dag kom på fransk visit i Hjørring.
Traditionen tro blandede Krumme sig i løjerne på gågaden med en valgplakat, som gav anledning til latter og store smil hos både stasministeren og en veloplagt Arne Boelt.
Borgmesteren syntes vist også, det var en god idé, for der var også et billede af ham på plakaten. Ligesom statsministeren tydeligvis fandt plakaten rigtig festlig. Mette Frederiksen fik imidlertid også lige en beroligende vingummibamse, for det må altså være hårdt at være statsminister, mener den ejegode Krumme.
Det var dog ikke alle, der var socialdemokraterne og borgmesteren lige venligt stemte under statsministerens besøg, hvilket fremgik af opstillede kampagner med mindre pæne henvisninger til aflivningen af landets mink.
Statsministeren tog det pænt. Hun er nok vant til mosten. De fleste havde vist alligevel en glad fest i anledning af, at vi på tirsdag har mulighed for at stemme på ligesindede til fællesskabets bedste.
Diskussionen om post