Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn stod overfor et svært valg, da de foretog årets elfiskeri efter moderfisk i Uggerby Å. En bestandsundersøgelse i år havde nemlig vist, at kun 4 ud af 152 undersøgte stationer indeholdt yngel i bare rimeligt antal. Den viste også, at der var masser af tilgængelige gydepladser med løst grus, men ingen gydninger.
– Dilemmaet er jo, at så skal vi fjerne de få gydefisk, der er, eller skal vi undgå elektrofiskeriet? Vi besluttede at forsøge at fange moderfisk nok til at opfylde den nye kvote, som kræver 10 liter rogn, fortæller Carsten Bregnhøj fra vandplejeudvalget i foreningen og fortsætter:
– Det var opløftende, at de store fisk, som vi var berømt for i gamle dage, så ud til at vende tilbage. Så med blot 19 store hunfisk med en gennemsnitsstørrelse på 4 kg og 17 hanner, havde vi fisk nok.
Carsten Bregnhøj lægger ikke skjul på, at der har været delte meninger, og nogle har ønsket et større antal for at sikre en bedre gen-variation.
– Vi har valgt, at lade naturen om resten i håb om, at de mange restaureringer i åen vil begynde at give resultat, slutter Carsten Bregnhøj.
Læs hele artiklen hos kilden her i Sportsfiskeren.