Risgaard Vin på Frilandsvej i Hjørring melder klar til en næsten udsolgt lørdag aften med mange smagninger på Restaurant Tannishus i Tversted.
Lørdagen bydes på den traditionsrige whisky- og romsmagning med Stig Risgaard og Palle Thomsen fra Risgaard Vinhandel i Hjørring samt ikke mindst irsk og skotsk folkemusik serveret af Bob Ferguson og det velspillende og humørfyldte Celtic Horizon Band.
Programmet for aftenen lørdag den 21. marts indledes med smagning af 5 x whisky, hvorefter køkkenet serverer skotsk steak pie med kartoffelmos og frisk salat. Der sluttes af med at smage 5 x rom.

Stig Risgaard og Palle Thomsen har i løbet af året flere smagninger i Tversted, og de er efterhånden et godt sammentømret makkerskab.
Fredag den 3. juli er de atter med på Restaurant Tannishus til en aften med Sommerrosé og skaldyr.

Fredag den 30. oktober gælder det så portvinssmagning. Risgaard Vinhandel har et rigtig stort udvalg af portvinshuse i butikken.

Der er som antydet så godt som udsolgt til lørdag, og de sidste billetter købes hos Restaurant Tannishus i Tversted eller ved at ringe 98931482. Der er også billetter til en masse gode musik-arrangementer…



