Samme dag rykkede politiet ud til adressen, hvor man traf ejeren af den pågældende minilæsser. Og ganske rigtigt; det var tydeligt, at minilæsseren stammede fra et tyveri i 2017.
Den nuværende ejer – en mand i 30’erne – forklarede, at han havde købt minilæsseren via Gul & Gratis, hvor sælger havde sat den til salg. Sælgers foretrukne betaling var kontant, hvilket er typisk ved salg af hælervare, da Mobile Pay for eksempel er knyttet til sælgers personnummer.
Politiet sigtede manden for at være i besiddelse af hælervare, hvilket er en overtrædelse af straffeloven. Minilæsseren leveres tilbage til rette ejer.
Sådan undgår du at blive hæler
Tyve begår indbrud for at stjæle ting, de kan sælge videre. Når vi køber stjålne varer, kommer vi til at bestille indbrud uden at vide det.
Man kan blive hæler på to måder: ved at sælge stjålne varer videre og ved at købe stjålne varer.
Det kan være svært at opdage, om en vare kommer fra et indbrud. Faktisk synes 78 procent af danskerne, at det er svært at vide, om de varer, de køber brugt på nettet, er stjålne.
Hvis du bruger disse to nemme handleregler, er du mere sikker på, at varen ikke er stjålet:
- Brug MobilePay, når du handler brugt
- Kig efter NemId hos sælger, når du handler brugt på nettet
Både MobilePay og NemId-validering er knyttet op på cpr.nr. som kan spores tilbage til sælgeren. Det er de kriminelle ikke interesserede i. Læs mere på DKR.dk
Kilde: Nordjyllands Politi.