Nordjyllands Politi oplyser, at der mellem søndag middag og tirsdag klokken 11 er der stjålet 1200–1300 liter fyringsolie fra en jordtank ved Vittrup Kirke nær Løkken.
Tanken er blevet åbnet ved at fjerne en hængelås. Nordjyllands Politi har foretaget sporsikring i området. Har nogen set mistænkelig adfærd i området, opfordres man til at kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.


