Som en del af Danmarks Indsamling 2025 har Hjørring Kommune nemlig sat en spændende eftermiddag bag kulissen hos Nordsøen Oceanarium på højkant.
Efter lukketid åbnes der op for en guidet rundtur bag de normalt låste døre. Turen byder bl.a. på rundvisning i udstillingen, den imponerende filterkælder og i vores ambitiøse hummeropdræt.
Efter rundturen kan I opleve en dykker fodre klumpfisk, hajer og stimefisk i den gigantiske Oceanarie-tank, før der bydes på lækre småretter og lidt at drikke foran Oceanariet.
Har du eller din virksomhed lyst til at støtte den gode sag og få en mindeværdig oplevelse, kan du læse mere og byde på eventet her hos Lauritzen.com.
Alle indtægterne fra auktionen går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2025.
Foto: Nordsøen Oceanarium.