Styregruppen bag Hirtshals Veterantræf har søndag været samlet til en kop morgenkaffe og en foreløbig evaluering af lørdagens træf.
– Generelt må jeg sig at vi er meget glade og tilfredse med dagens forløb siger formand for Hirtshals Handel & Erhverv Tommy. Vi havde 100 procent vejret med os på dagen og vi nåede over 430 tilmeldte køretøjer. De meldinger vi har fået på dagen, tyder på stor tilfredshed hos udstillerne, de handlende og publikum.

Turistchef Laila Zilke har også de positive briller på.
– Vi havde i år for første gang inddraget noget af området nedenfor trappen til også at være træf område. Med kommunes nye kultursted Moonshine som base blev der plads til 50 køretøjer i form af amerikanerbiler, militære køretøjer og traktorer. Havnen, havet og naturen er jo nogle af de ting vi gerne vil trække gæster til byen på, så derfor passer det godt ind i vores strategi at bruge havneområdet.
Stemningen på træffet var livlig og positiv, og mange deltagere udtrykte glæde over både arrangementets rammer og den store variation af køretøjer. Styregruppen fremhæver, at succesen skyldes en fælles indsats og engagement fra både udstillere, gæster og frivillige hjælpere, der alle har bidraget til at gøre dagen god.

Claus Olsen, byens flittige aktivitetskaber, er også med i Styregruppen. Han vil ligeledes gerne rose redningsstationen, brandvæsenet og ambulanceberedskabet for at stille op med deres køretøjer og vise dem frem.

– Noget, der specielt var interessant for de yngste, der fik lov til at se nærmere på tingene. Næste prøver vi at få politiet med også, så er der endnu at kigge på for børnene, fastslår Claus Olsen.
På havnen var der koncert med Rockabilly gruppen Wild Wax Five. Noget der hurtig trak fulde huse på pladsen foran Hirtshals Fiskehus. Også den store trappen blev hurtig fyldt op med tilhørere.

Louise Nielsen fra Fiskehuset var så begejstret for gruppen, at de på stedet blev hyret til næste års træf. Noget gruppen også var meget glad for, de var nemlig vildt begejstret for at møde Hirtshals og et meget engageret publikum, fortæller Louise Nielsen.

Der bliver i dag sendt spørgeskema ud til alle udstillere så de kan evaluere træffet og eventuelt komme med gode ideer til næste års træf lørdag den 8. august.
– Vi hører også meget gerne fra byens borgere hvis de har ris eller ros, så de skal endelig bare kontakte os, slutter Tommy Høj.
Styregruppen sender afslutningsvis også en stor tak til sponsorerne.
Link til relaterede artikler: Vildt Veterantræf, Romantisk indslag ved Hirtshals Veterantræf og Tommy Høj: Bedste veterantræf nogensinde.



