Den 12. november klokken 19.00 inviterer Sindal Idrætsforening, Sindal Borgerforening og Sindal Fremad byens borgere og nærområdet til en afgørende valgdebat på Sindal Skole i Festsalen.
Aftenens temaer er sat i lyset af ønsket om at understøtte en positiv udvikling i Sindal og nærområdet med fokus på tilflytning og modet til investering.
– Vi ønsker at understøtte en positiv udvikling i vores by og nærområde. Hvordan ser I samspillet fremadrettet? Hvordan spiller vi hinanden bedre? lyder spørgsmålene, som stilles til politikerne.
Aftenen lægges stærkt fra land med en intens første runde på 55 minutter, hvor de fire opstillede borgmesterkandidater vil debattere byens fremtid. De deltagende er:
* Erik Høgh-Sørensen (L)
* Mai-Britt Beith (A)
* Per Møller (C)
* Søren Smalbro (V)
Dette er en unik mulighed for borgerne til at høre spidskandidaternes visioner for Sindal, der ligger strategisk øst for motorvejen.
Efter en kort pause på 15 minutter fortsætter debatten i anden runde på 75 minutter med et bredt felt af lokalpolitikere fra seks forskellige partier, der vil dykke ned i, hvordan de konkret vil bidrage til vækst og trivsel i Sindal. Deltagerne kommer fra:
* Socialdemokratiet
* Radikale Venstre
* Det Konservative Folkeparti
* Liberal Alliance
* Venstre
* Enhedslisten
Debatten vil fokusere på det fremadrettede samspil mellem kommune, borgere og foreninger, og hvordan man bedst spiller hinanden stærke for at sikre en vedvarende positiv udvikling.
Alle er velkomne!
Mød op og deltag i debatten om Sindals fremtid!




“Spille bedre”- en floskel- det ender jo i rent overbud og valgflæsk.
Politikerne må også “stå på mål” for de beslutninger, de har truffet eller ikke truffet, som vedrører Sindal og omegn.
Lad os borgere få dem i tale- lav et borgerpanel med en dygtig moderator, som i god tone kan stille de spørgsmål, der vedrører og er relevante for det, der rører sig- og ikke på forhånd aftalt.
Spille hinanden bedre?
Det lyder ret kinky.
Er det en fælles spiller der menes?
Vælgermøde i Sindal – Tid til handling og ordentlighed
Af Svend Høholt
Den 12. november 2025 blev der afholdt vælgermøde på Sindal Skole. Mødet satte spot på den geografiske skævhed, der stadig præger Hjørring Kommune – næsten 20 år efter kommunesammenlægningen.
Kommunesammenlægning og cykelstiplan
Fusionen af Hjørring, Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal i 2007 skulle skabe en stærkere kommune. Men sognerådspolitik lever videre. Det ses tydeligt i cykelstiplanen fra 2022, hvor Sindal er blevet overset. I de seneste tre år er der ikke fremsat ét eneste cykelstiprojekt i Sindal. – Et par km. nord for Baggesvognsvej til Bindslev/Tversted er et særdeles farligt sted at Cykle. – 2 km. vi har ventet på i ca. 50 år. –
Kommunen i øvrigt – vest for motorvejen er mindste 10 projekter klar til at blive projekteret. Jo,jo.
Budget 2025 – Skævhed i fokus
Ordstyreren oplæste 10 budgetpunkter budget 2025. – alle med fokus på Hjørring by. Øst for motorvejen blev ikke nævnt én gang, hvilket udløste bifald fra salen.
Ved sammenlægningen havde Sindal en beskeden gæld på 700 kr. pr. indbygger – som natten over steg til 7.000 kr. Tidligere borgmester Knud Størup fra Hirtshals bidrog med et underskud på 100 mio. kr.
Forslag fra salen – og tavshed fra politikerne
Der blev fremsat ønske om etablering af seniorbofællesskaber, på grunden når Vendelbohjemmet bliver fjernet. Via en ny pulje på finansloven 2025. Ingen politikere kommenterede – det drejede sig jo ikke om Hjørring by. – Forskelsbehandlingen er tydelig.
Vindmølleprojekt og manglende indsigelse
Spørgsmål om projektet ved Jernmarker/Sønderskov blev mødt med usikkerhed. Viceborgmesteren kunne ikke love tilsagn.
Soldalhus og flytning af korttidsbrugere
Soldalhus blev rost i høje toner af borgmesterkandidater – OK, Berettiget. – Bygget for ca. 360 mio. kr. Hvad politikerne ikke nævnte var at 16 korttidsbrugere snarest flytter til Lynggården i Hirtshals, som mangler træningsfaciliteter. Det betyder op til 30 km transport for træning i Sindal.
Opfordring til vælgerne
Ego udtrykker støtte til Hugo Andersen (Socialdemokratiet), som vil arbejder for hele kommunen. –
Andre opfordret til at stemme på kandidater fra, øst for motorvejen – for at sikre en mere retfærdig repræsentation og ensartethed.
Ønske om ordentlighed
Der blev under kaffen – drøftet den turbulens vi har set ved byrådsmøderne – Vagter, (håndgemæng i byrådssalen) og Borgmesterens udtalelser om “biogasmafiaer” i Vrå.
Det er min opfattelse og håb, at Mai-Britt kan samle byrådet som ny borgmester.
Det er tid, at hele kommunen bliver hørt – ikke kun Hjørring by. Stem lokal og personlig, og stem for ordentlighed.