Den 12. november klokken 19.00 inviterer Sindal Idrætsforening, Sindal Borgerforening og Sindal Fremad byens borgere og nærområdet til en afgørende valgdebat på Sindal Skole i Festsalen.
Aftenens temaer er sat i lyset af ønsket om at understøtte en positiv udvikling i Sindal og nærområdet med fokus på tilflytning og modet til investering.
– Vi ønsker at understøtte en positiv udvikling i vores by og nærområde. Hvordan ser I samspillet fremadrettet? Hvordan spiller vi hinanden bedre? lyder spørgsmålene, som stilles til politikerne.
Aftenen lægges stærkt fra land med en intens første runde på 55 minutter, hvor de fire opstillede borgmesterkandidater vil debattere byens fremtid. De deltagende er:
* Erik Høgh-Sørensen (L)
* Mai-Britt Beith (A)
* Per Møller (C)
* Søren Smalbro (V)
Dette er en unik mulighed for borgerne til at høre spidskandidaternes visioner for Sindal, der ligger strategisk øst for motorvejen.
Efter en kort pause på 15 minutter fortsætter debatten i anden runde på 75 minutter med et bredt felt af lokalpolitikere fra seks forskellige partier, der vil dykke ned i, hvordan de konkret vil bidrage til vækst og trivsel i Sindal. Deltagerne kommer fra:
* Socialdemokratiet
* Radikale Venstre
* Det Konservative Folkeparti
* Liberal Alliance
* Venstre
* Enhedslisten
Debatten vil fokusere på det fremadrettede samspil mellem kommune, borgere og foreninger, og hvordan man bedst spiller hinanden stærke for at sikre en vedvarende positiv udvikling.
Alle er velkomne!
Mød op og deltag i debatten om Sindals fremtid!




“Spille bedre”- en floskel- det ender jo i rent overbud og valgflæsk.
Politikerne må også “stå på mål” for de beslutninger, de har truffet eller ikke truffet, som vedrører Sindal og omegn.
Lad os borgere få dem i tale- lav et borgerpanel med en dygtig moderator, som i god tone kan stille de spørgsmål, der vedrører og er relevante for det, der rører sig- og ikke på forhånd aftalt.
Spille hinanden bedre?
Det lyder ret kinky.
Er det en fælles spiller der menes?