Som så mange andre af historiens traditioner er Store Bededag officielt gået på pension og endt som et kapitel i historiebøgerne. Men på Vendsyssel Historiske Museum nægter man at lade traditionen visne. Torsdag aften blev den gamle skik bragt til live, da museet inviterede til den årlige Store Bededagsaften med både byvandring og varme hveder.
En kølig aften med varm historie
Selvom kalenderen dikterer forår, bed det kølige vejr en smule i kinderne på de knap 50 fremmødte gæster. Det lagde dog ikke en dæmper på stemningen, da flokken begav sig ud i Hjørrings historiske hjerte.
Guide på turen var museets formidlingschef, Jens-Christian Hansen, der med vanlig entusiasme formåede at gøre de gamle gader og stræder levende. Han trak tråde fra den københavnske tradition, hvor man for 200 år siden spadserede på hovedstadens fæstningsvolde, til Hjørrings egne lokale fortællinger.
– Det er fascinerende, hvordan en skik fra Københavns volde kan finde hjem til Hjørring, også selvom vores “vold” har en ganske anden historie, fortalte Jens-Christian Hansen.
Fra Christiansgave til Sct. Catharinæ
Ruten bød på en perlerække af byens historiske knudepunkter, hvor deltagerne fik indblik i alt fra: Volden i Christiansgave, som trods navnet adskiller sig markant fra de københavnske fæstningsanlæg. Museumsgade, med fortællinger om de tidligere skoler. Om Provstegården og Sct. Catharinæ Kirke, hvor historiens vingesus for alvor kunne mærkes i den kølige aftenluft.
Jens-Christian Hansen krydrede turen med anekdoter om, hvorfor vi spiser hveder aftenen før den store bededag – en praktisk løsning fra en tid, hvor bagerne skulle have fri på selve helligdagen.
Belønningen i Museumscaféen
Efter en god times vandring gennem det gamle Hjørring var det tid til turens uofficielle højdepunkt i Museumscaféen, hvor duften af varme hveder og kardemomme hurtigt bredte sig.
Her stod den på klassisk dansk hygge i ly af den kølige og lidt blæsende forårsaften med varme hveder, kaffe og te.
Selvom Store Bededag måske er afskaffet som fridag, beviste aftenens arrangement i Hjørring, at fællesskabet og lysten til at kende vores fælles fortid stadig lever i bedste velgående.
Traditionen er måske nok kommet på museum, men den er i den grad stadig vedkommende.
