I dag gik turen til Djursland Bank Arena, hvor Futsal Aarhus ventede Hjørring Futsal Klub (HFK) i første semifinale i Futsal Ligaen. Og ligesom i den ordinære sæson viste HFK stor styrke og tog en overbevisende sejr med hjem.
Kampen startede godt, da Andy Montoya åbnede scoringen og bragte HFK foran 0-1. Kort efter udbyggede Ruben Winther føringen til 0-2, hvorefter Mads Falck satte den sikkert ind til 0-3. Futsal Aarhus fik reduceret til 1-3, men Carpes svarede hurtigt igen og sendte hjørringenserne til pause med en solid 1-4 føring.
Efter pausen fortsatte hjørringenserne det høje tempo og satte yderligere fem mål ind – denne gang ved William Gantzhorn, endnu en scoring af Ruben Winther, endnu en af Mads Falck. Også Gustav Svaneborg kom på tavlen til 1-8, hvorefter Mads Falck lukkede kampen med et hattrick og dermed en stensikker 1-9 sejr.
Dermed tager HFK en stærk føring med hjem til Hjørring, hvor de spiller returopgøret på fredag kl. 19:30 – og dechåber at se mange i hallen til endnu en fantastisk futsalaften.



