Påsken er over os og rundt om i de danske hjem er der gang i de traditionelle påskefrokoster. De vante klassikere med marinerede sild, sprøde fiskefileter, gravad laks og rejer, står som faste holdepunkter på bordet. Men i år kan der være god grund til at tænke i nye baner. Flere alternative råvarer byder sig til, og de kan både overraske, smage fortrinligt og samtidig være et bæredygtigt valg.
Strandkrabbebisque som intens og bæredygtig forret
Et af de mest opsigtsvækkende forslag til en forret er strandkrabbebisque. Mange kender den kraftige bisque lavet på jomfruhummer, men strandkrabben byder på en tilsvarende dybde i smagen – og den er lettere at få fat i. Da strandkrabben er en invasiv art i Danmark, findes der store mængder langs kysterne, og det er derfor både oplagt og miljøvenligt at bruge netop den som base for en intens suppe. For dem, der holder af jomfruhummerbisque, er chancen stor for, at strandkrabbens aromatiske profil vil falde i god jord.
Skærisingen er en overset erstatning for rødspætten
Til hovedretten er de klassiske smørstegte rødspættefileter for mange et højdepunkt. Men skærisingen, en fladfisk i samme størrelse som rødspætten, fortjener større opmærksomhed. Den har fast, hvidt kød med en let glasagtig struktur og fungerer glimrende på panden. Skærisingen bliver ofte overset, men den kan uden problemer træde i stedet for rødspætten, især for dem, der gerne vil prøve noget nyt uden at gå på kompromis med smagen.
Konksneglen er havets svar på vinbjergsneglen
Et andet alternativ på påskebordet er konksneglen. Den robuste havsnegl kaldes ofte “havets vinbjergsnegl” og kan blive en delikat oplevelse, hvis den tilberedes rigtigt. En enkel og velsmagende metode er at koge sneglene og efterfølgende stege dem i hvidløgssmør og friske krydderurter. For dem, der ønsker en ret, som både er anderledes og elegant, kan konksnegle være et oplagt valg.
Røget kulmule er den oversete delikatesse
Hvis snegle ikke står højt på ønskelisten, kan en røget kulmule være et mildere, men lige så spændende bud. Kulmulen er en mager fisk med en delikat smag, som minder om torsk, men i Sydeuropa regnes den faktisk som den bedste blandt torskefiskene. Herhjemme har kulmulen endnu ikke opnået bred popularitet, men dens lette struktur og røgede aroma gør den til en værdig – og anderledes – gæst på påskebordet.
Fjæsing er den frygtede fisk med stort potentiale
Det sidste forslag er fjæsingen, en fisk der i mange år primært har været anvendt til fiskemel. Men fjæsingen har meget mere at byde på. Bestanden i danske farvande er stigende, og fisken har et fast, hvidt og velsmagende kød, som er nemt at tilberede. Det gør den til et oplagt alternativ til de mere traditionelle fisk. For lystfiskere kan fjæsingen endda fanges selv – dog med en vigtig sikkerhedsadvarsel: dens pigge på rygfinnen og ved gællelågene er giftige og kræver forsigtig håndtering.
Traditioner med et twist
Selvom de klassiske retter stadig har deres faste plads, kan det være både sjovt og inspirerende at invitere nye råvarer med til bords. Fra strandkrabbebisque til skærising og fjæsing er der rig mulighed for at give påskefrokosten et friskt pust – og måske samtidig opdage nye favoritter.
Hvis du ønsker det, kan jeg også hjælpe med overskrifter, underrubrikker, layout eller en kortere version til sociale medier.
Kilde: Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
