Har du vedvarende smerter efter brystkræft, er der måske lys forude. Er du behandler, er der måske også ny viden at hente.
– Gorm Fogh Rasmussen besøgte os for to år siden og fortalte om planerne for sit forskningsprojekt. Nu er det afsluttet, og alt tyder på, at styrketræning har en gavnlig effekt på vedvarende smerter efter brystkræft, fortæller Anna Sick fra Dansk Brystkræft Organisation i Vendsyssel.

Kom og hør nærmere om de endelige resultater af forskningen. Der bliver også en gennemgang af den træning, der har været anvendt og rationalet bag den.
Tilmelding via mail senest fredag d. 4. februar til [email protected]
Arrangementet foregår på Sundhedscenteret, Bistrupvej 3, 9800 Hjørring Onsdag den 9. februar kl 19 – 21. Alle er velkomne.
Arrangør er DBO kreds Vendsyssel i samarbejde med Senfølgerforeningen.
Diskussionen om post