Lørslev Café & Kulturhus havde på forhånd så mange tilmeldinger til denne lørdags Strikkefest, at arrangementet blev afholdt på Lørslev Friskole & Børnecenter.
Dorthe Thomsen bød indledningsvis velkommen til de 46 mennesker, hvorefter Astrid Fey Otzen fortalte om det at være strikdesigner og at komme fra Fanø. Bare 6 år gammel lærte hun sig at strikke med hjælp af sin bedstemor, hvorefter hun altid har strikket, men dog holdt en pause, da hun fik børn.
Efter at have taget en uddannelse som lige præcis strikdesigner lever Astrid Fey Otzen nu af at udbyde og lave kurser samt workshops. Ansat ved Banedanmark som trafikleder. Hun fortalte også om vigtigheden ved strikkeprøver. Alle fik desuden udleveret nøglegarn og skulle lave en strikkeprøve. Efter den var strikket færdig skulle alle prøve at dampe for at se, hvad der sker.
Endelig blev der også tid til et besøg i Lørslev Café & Kulturhus. Ligesom der indledningsvis var rundstykker, blev der også til frokost serveret en lækker sandwich med kylling og bacon.
Efter pausen skulle der prøves nogle nye teknikker i forhold til strækning sf striber, når man strikker på rundpinde. Dagen blev afslutter med hjemmebagt kaffe og kage.
En super dag for alle strikkere!
Foto: Hanne Skipper.