MarineShaft A/S har for nylig rettet to propelleraksler for den smukke 56 meter lange italienskbyggede superyacht S/Y Piropo.
Superyachten var til et klasseeftersyn på værftet Zancle 757 Yacht Village i Messina på Sicilien. Værftet havde konstateret, at akslerne var skæve, og de kontaktede MarineShaft i Hirtshals angående et tilbud på koldretning af de to rustfrie propelleraksler, som målte Ø146 x 7025 mm.

MarineShaft modtog efterfølgende ordren, og værftet sendte de to aksler til virksomhedens værkstedsfaciliteter i Hirtshals. På kun 3 arbejdsdage blev begge aksler koldrettet med virksomhedens specialbyggede hydrauliske presse og med fuld klassegodkendelse fra det involverede klasseselskab RINA.

Direktør Rocco Finocchiaro og teknisk chef Gaetano De Salvo besøgte i forbindelse med denne hastereparation MarineShaft. Det var virksomhedens første reparationsjob for Shipyard Zancle 657 Yacht Village.
Den lokale virksomheds ledelse er forståeligt nok glade for at have etableret et godt forhold og håber at kunne hjælpe værftet med fremtidige reparationsopgaver.
Kilde: MarineShaft.


