Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
Vi har nu taget hul på de måneder, der må betegnes som de vigtigste måneder for fiskeriet. For fiskeriforhandlingerne i EU er godt i gang, og det er helt afgørende for fiskeriet i 2024. Det handler nemlig både om at fastsætte størrelserne på fiskekvoterne, og det handler om, at EU skal indgå fiskeriaftaler med andre lande som Storbritannien og Norge, så det f.eks. kan sikres, at EU’s fiskere får adgang til norsk farvand.
De første forhandlinger er allerede afsluttet. Det var forhandlingerne om fiskerimulighederne i Østersøen. Det er desværre et sørgeligt kapitel. For fiskerimulighederne i Østersøen er reduceret så markant, at der stort set ikke er fiskeri tilbage. Anbefalingerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) var entydige. Det ser rigtig skidt ud med torskebestanden. Derfor blev det kun til en beskeden bifangstkvote, som de danske forhandlere endda måtte kæmpe hårdt for at sikre.
Væk med regelbøvl
Desværre lykkedes det ikke at slippe af med bifangstreglerne, der spænder ben for, at de, der tror på og vil et fiskeri efter fladfisk i Østersøen, kan drive fiskeriet. For selvom bifangsten af torsk er minimal, kan man være uheldig i et enkelt træk.
Østersøens forfatning er et klart vidnesbyrd om, at det ikke er fiskeriet, der presser bestandene. For fiskeriet er væk. Derfor er det et klart vink med en vognstang om, at der skal tages fat på de væsentligste presfaktorer. Det kommer Danmarks Fiskeriforening til at arbejde hårdt for at sikre.
Slaget om Nordsøen
Anderledes positivt ser det ud i Nordsøen og Skagerrak, hvor de fleste bestande vokser, og hvor ICES’s anbefalinger generelt lover godt for fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak. Dog har ICES leveret en problematisk rådgivning for fiskeriet efter torsk. For selvom bestanden er vokset betragteligt, lyder ICES’s anbefaling på, at kvoten skal reduceres. Det er bekymrende, og vi kommer til at arbejde for, at kvoten på torsk følger udviklingen af bestanden.
De væsentligste kvoter i Nordsøen og Skagerrak bliver fastlagt i forbindelse med forhandlingerne mellem EU, Norge og Storbritannien og endeligt vedtaget på ministerrådsmødet i december.
Adgang til norsk farvand
Under forhandlingerne mellem EU og Norge er det ikke kun kvoterne, der er til forhandling. Det er også de forhandlinger, der er afgørende for, hvorvidt de danske fiskere får adgang til norsk farvand fra 1. januar. Og det står formentlig friskt i de flestes erindring, at det skabte en del besvær i 2023, hvor der skulle gå knap tre måneder, før vi fik adgang til norsk farvand.
Grunden til, at det pludselig er blevet besværligt at få adgang til norsk farvand, handler om Brexit. For Brexit har svækket EU’s forhandlingsposition, da EU med briternes farvel ikke har de samme fiskerimuligheder som tidligere at tilbyde Norge i forhandlingerne. Og det giver problemer, og det koster de danske fiskere dyrt. For Norge har ikke været bange for at udnytte deres forhandlingsposition fuldt ud.
Det er mit håb, at vi i år kommer tilbage på sporet i forhandlingerne med Norge, så der bliver lavet en aftale, hvor vi får tabte fiskerimuligheder tilbage, og aftalen bliver færdig, så fiskeriet kan starte første januar. Derfor har vi også anbefalet fiskeriminister Jacob Jensen (V), at der bliver skabt en god kontakt til vores norske broderfolk, der jo forleden har fået en ny fiskeriminister. Lykkes det heller ikke i år, så er vi et helt andet sted i det fremadrettede forhold til Norge.
Der er ingen tvivl om, at de næste uger bliver yderst begivenhedsrige, og i Danmarks Fiskeriforening er vi til stede i Bruxelles, London og Oslo, så vi på bedst mulig måde kan gøre os gældende og få indflydelse på de mange forløb.
Derved håber jeg, vi kan sikre nogle aftaler, der kan give dansk fiskeri de bedst mulige rammer for at udvikle sig.
