Det er Jens Schlie, Henning “Klipperen” Christensen og Per “Kro” Windahl Jensen, der har fået den gode idé, at de gerne vil give lidt af det tilbage, som de selv har fået af barndomsbyen Hirtshals.
De tre friske musketerer har derfor entreret med lokale sponsorer, hvilket har gjort det muligt, at man lørdag den 14. august fra kl. 13 til 16 vil kunne nyde en gratis sildemad til arrangementet ved Den Grønne Plads.
Per Kro vil sørge for at få opstillet et telt, hvor der vil være hyret musikalsk underholdning. Ligesom der vil kunne købes drikkevarer og andet, mens silden og musikken som nævnt er ganske gratis.


