Når Stafet For Livet Hjørring igen samler deltagere på Dyrskuepladsen den 29. og 30. august, bliver det med en helt særlig betydning for Iben og Michael Hornbeck.
For andet år i træk stiller de op med Team Sara – et hold skabt af deres datter Sara, som gik bort blot en måned før sidste års stafet.
Selvom sorgen stadig fylder meget i hverdagen, er der ingen tvivl om, at Team Sara skal være en fast del af Stafet For Livet fremover.
– For os er Stafet For Livet noget helt specielt, fortæller Iben Hornbeck.
Team Sara deltog første gang i 2024. Sara var selv med til at oprette holdet og satte sit personlige præg på det ved at vælge både farver og billeder til holdtrøjerne. Derfor var det heller ikke til diskussion, om holdet skulle gennemføre stafetten, selvom Sara ikke længere kunne være med.
Sara havde gennem flere år deltaget i Stafet For Livet og var kendt for sin store vilje og sit engagement. Allerede som niårig gennemførte hun hele 47 runder i mudder og regn på golfbanens arealer for at ære sin morfar.
For familien handler stafetten om både at mindes dem, de har mistet, støtte dem, der kæmper mod kræft lige nu, og bidrage til den vigtige indsats, som Kræftens Bekæmpelse står for.
Sidste år oplevede familien arrangementet midt i en svær tid.
– Vi forstod ikke så meget. Det hele gik så stærkt, fortæller Iben Hornbeck.
I år forventer familien derfor at opleve stafetten på en anden måde. Døgnet på Dyrskuepladsen bliver en mulighed for at samles om minderne om Sara, fortælle historier om hende og være sammen med mennesker, der forstår betydningen af fællesskab i mødet med sygdom og tab.
Savnet af Sara er stadig stort, og sorgen beskriver familien som ubeskriveligt hård hver eneste dag. Men Stafet For Livet giver samtidig en vigtig følelse af ikke at stå alene.
Familien blev sidste år dybt berørt af den opbakning, de mødte fra andre deltagere og besøgende. Derfor håber de også i år at se mange af de karakteristiske blå Sara-trøjer på pladsen.
For Team Sara er Stafet For Livet blevet mere end et arrangement. Det er blevet et sted, hvor minder holdes levende, hvor fællesskabet giver styrke, og hvor håbet får plads – også når savnet er størst.
